GE FibernetUafhængig guide til bredbånd, tv og netværk

Fiberudrulningen i Danmark: fra kobber til lys

· Fiber og forbindelser

Status på fiberudrulningen i Danmark: de politiske mål i teleaftalerne, bredbåndspuljen, udfasningen af kobbernettet og hvad det betyder for din adresse.

Danmark har på få årtier bevæget sig fra opkaldsmodemmer over kobberlinjen til et land, hvor fiber er den mest udbredte form for fast bredbånd. Udviklingen er drevet af både private investeringer, lokale initiativer og politiske aftaler. Her får du overblikket over, hvor vi står, og hvad det betyder for dig.

Fra kobber og coax til fiber

Det første bredbånd i Danmark kørte over kobbernettet – det samme net, der blev bygget til telefoni. Teknologier som ADSL og senere VDSL gjorde det muligt at sende data over de gamle telefonledninger, men hastigheden falder med afstanden til centralen. Parallelt blev kabel-tv-nettene (coax) opgraderet til at levere bredbånd.

Fiber blev i mange år rullet ud af forskellige aktører, blandt andet energiselskaber, der brugte deres gravearbejde og kunderelationer til også at lægge fiber ned. Det er en af grundene til, at fiberdækningen i Danmark varierer fra område til område, og at der findes flere forskellige netejere.

Fiber er nu den mest udbredte faste forbindelse

Ifølge Digitaliseringsministeriets telestatistik, offentliggjort i marts 2025, udgjorde fiber 51 procent af alle faste bredbåndsabonnementer – første gang over halvdelen. Samme opgørelse viste, at antallet af kobberabonnementer på et år var faldet med 26 procent til omkring 250.000 aktive abonnementer.

Tallene siger noget om udviklingen: Danskerne skifter i stigende grad fra kobber til fiber eller andre teknologier, og det gennemsnitlige dataforbrug på fastnettet stiger år for år.

De politiske mål

Danmark har ikke én samlet statslig fiberudrulning. I stedet sætter Folketinget mål og rammer gennem teleaftaler, mens selve udbygningen primært sker på markedsvilkår.

Bemærk, at målet handler om dækning med infrastruktur, der kan levere gigabit – ikke kun fiber. Opgraderede coaxnet kan også tælle med.

Bredbåndspuljen: hjælp til de sidste adresser

Nogle adresser – typisk i landdistrikter og på øer – er dyre at forbinde, og der er ikke altid et kommercielt grundlag for at grave fiber ud. Til dem har staten bredbåndspuljen, som giver tilskud til projekter, hvor lokalsamfund, borgere og udbydere i fællesskab søger midler til at få bedre forbindelser. Teleaftalen 2025 viderefører puljen for årene 2025–2027.

Bor du et sted med dårlig dækning, kan det være værd at undersøge, om der er lokale initiativer i gang, eller om din kommune ved noget om kommende ansøgninger.

Kobbernettet lukker

Det største skifte i disse år er udfasningen af kobbernettet. TDC NET, der ejer det landsdækkende kobbernet, lukker det gradvist ned kommune for kommune. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er planen, at nedlukningen er fuldført ved udgangen af 2029.

Hvad betyder det for dig?

Sådan tjekker du din egen adresse

  1. Slå din adresse op på tjekditnet.dk, hvor du kan se, hvilke forbindelsestyper der er registreret.
  2. Spørg din nuværende udbyder, hvilken teknologi din forbindelse bruger.
  3. Kig efter, om der er fiberboks i huset – nogle huse har fået fiber lagt ind, uden at den er taget i brug.
  4. Hør naboer eller grundejerforening, om der er planlagt gravearbejde i området.

Netejer og udbyder – to forskellige roller

Når fiber rulles ud, er det ofte netejeren, der graver og ejer kablerne, mens du køber abonnementet hos en udbyder. På mange net kan du vælge mellem flere udbydere, men ikke alle net er åbne. Det har betydning for, hvor nemt du kan skifte udbyder senere. Læs mere i Fiberbredbånd forklaret.

Hvad sker der fremover?

Med kobbernettet på vej ud og stigende krav til upload, video og hjemmearbejde vil fiber og opgraderede coaxnet bære det meste af den faste trafik. Samtidig udbygges mobilnettene med 5G, som kan være et alternativ eller supplement – særligt i sommerhusområder og som backup. Den politiske debat handler nu i høj grad om de sidste adresser, sikkerhed og robusthed i nettene.

Kort fortalt

Kilder: Digitaliseringsministeriets telestatistik (2025), aftaleteksterne til teleaftalerne 2021 og 2025 samt Forbrugerrådet Tænk om kobbernettets udfasning.