Fiberbredbånd forklaret
Hvad fiberbredbånd er, hvordan lyset bærer data ind i boligen, hvad der sker ved tilslutning, og hvad fiberboksen og routeren gør.
Fiberbredbånd er en internetforbindelse, hvor data sendes som lysimpulser gennem tynde tråde af glas. Hvor det gamle kobbernet og kabel-tv-nettet (coax) bruger elektriske signaler, bruger fiber lys – og det giver nogle helt grundlæggende fordele.
Sådan virker en fiberforbindelse
En optisk fiber er en glastråd, der er tyndere end et hår. Lyset holdes inde i kernen af tråden, fordi den omgivende kappe har et andet brydningsindeks, så lyset reflekteres tilbage, hver gang det rammer kanten. Signalet kan derfor rejse mange kilometer med meget lille tab.
Konsekvensen for dig som bruger er:
- Høje hastigheder – en fiber kan bære langt mere data, end de fleste husstande har brug for i dag. Begrænsningen ligger typisk i udstyret og abonnementet, ikke i glasset.
- Symmetri – mange fiberforbindelser har samme hastighed op og ned (fx 1000/1000 Mbit/s), hvilket er rart ved videoopkald, backup til skyen og upload af store filer.
- Stabilitet – lys påvirkes ikke af elektrisk støj, og afstanden til centralen betyder meget mindre end på kobber.
- Lav latenstid – svartiden er normalt lav og stabil, hvilket mærkes i spil og videomøder.
Fra vejen til stuen
En typisk fiberinstallation i et parcelhus består af disse led:
- Fibernettet i vejen – et rør med fibre, som netejeren har gravet ned.
- Stikledningen – et tyndt rør fra skel til huset, hvor fiberen blæses eller trækkes ind.
- Fiberboksen (ofte kaldet ONT eller medieomformer) – en lille boks på indersiden af ydermuren, der omsætter lys til et almindeligt netværkssignal.
- Routeren – fordeler forbindelsen via kabel og wifi til dine enheder. I nogle installationer er fiberboks og router bygget sammen i én enhed.
I etageboliger og boligforeninger er fiberen ofte ført frem til en fælles teknikrum, hvorfra hver lejlighed forsynes. Her har foreningen eller ejendommen typisk en aftale med en netejer.
Netejer og udbyder er ikke altid det samme
I Danmark skelner man mellem den, der ejer det fysiske net, og den, der sælger dig abonnementet. På mange fibernet kan du vælge mellem flere udbydere, som alle lejer sig ind på samme infrastruktur. Andre steder er nettet lukket, så kun én udbyder leverer. Det har betydning, når du vil skifte udbyder, og det er værd at undersøge, før du vælger.
Du kan slå din adresse op på den offentlige søgning tjekditnet.dk for at se, hvilke forbindelsestyper der er registreret.
Tilslutning: hvad du skal vide
Hvis din adresse ikke allerede har fiber, kan der være en etablering forbundet med at grave stikledningen ind. Vilkårene varierer meget mellem netejere og kampagner, så læs aftalen grundigt og vær opmærksom på:
- Hvem der graver, og hvordan haven efterlades.
- Hvor fiberboksen placeres – det bedste er et centralt sted i huset, eller et sted hvor der er nem adgang til strøm og plads til routeren.
- Om der følger en bindingsperiode med abonnementet. For forbrugere er der en lovbestemt grænse, som du kan læse om under skift udbyder.
Tænk også over, hvor du vil have netværket. Fiberboksen sidder ofte ved ydervæggen i et bryggers eller en kælder – ikke nødvendigvis det bedste sted for wifi. Se Router & wifi for gode råd om placering.
Hvorfor fiber er fremtiden
Det gamle kobbernet udfases i disse år, og fiber er den teknologi, der i praksis kan følge med det stigende forbrug af video, skytjenester og hjemmearbejde. Læs mere om baggrunden i fiberudrulningen i Danmark, og sammenlign alternativerne i fiber, coax eller 5G.
Kort fortalt
- Fiber sender data som lys og er hurtigt, stabilt og ofte symmetrisk.
- Installationen består af stikledning, fiberboks og router.
- Netejer og udbyder kan være to forskellige firmaer.
- Hastigheden i praksis afhænger også af dit wifi – mål den rigtigt med vores guide til hastighedsmåling.